Stress er årsagen til anderledes.nu

Det lyder måske en smule negativt, men havde det ikke været for mit stresskollaps i sommeren 2015, havde jeg aldrig gjort noget anderledes.nu 😉

Jeg hedder Sazchia Wiggers og det er mig der står bag siden her.

Mit hjerte banker for stressede børnefamilier og i særdeleshed mødrene ♥ “Jobbet” som mor er det mest fantastiske i verden og samtidig det hårdeste job jeg nogensinde har haft.

Jeg er 38 år, mor til Silke på 10 år og Noam på 8 år og blev separeret i sommeren 2016 fra min mand Lennart – Vi har dog ikke kunne slippe hinanden helt og bor i dag hver for sig, men får det bedste ud af livet sammen,  på en lidt anderledes måde 😉

Jeg har en baggrund indenfor salg, service og administration i telebranchen igennem 10 år og derefter 7 år med HR og ledelses administration. I 2008 valgte jeg at krydre det hele med en uddannelse indenfor baby og børnesvømning i Swimmix og her blev min store interesse for børn og familielivet virkelig vakt og udviklet.

Efter mit stresskollaps i sommeren 2015, valgte jeg at gøre noget “anderledes nu”. Nemlig at sige mit job op, starte på en ny uddannelse og ændre fokus 100 % til det mit hjerte banker for, nemlig at hjælpe andre i samme situation som jeg var i.

Med anderledes.nu ønsker jeg at have fokus på mødre. Lige fra første færd med baby på barsel, manglende søvn og umulige stillinger for at amme guldklumpen. Til opstarten på jobbet, hvor hverdagen melder sin ankomst med stress og hamsterhjul. Og i værste fald sygemeldingen med stress eller livskrisen over om “det i virkeligheden var det her du ville”.

Drømmen med anderledes.nu er at hjælpe mødre til mere velvære i hverdagen. Hjælpe til et større overskud, mindre stress og at leve det liv som du i virkeligheden drømmer om.

Så med massage til gravide, mødregrupper og kvinder generelt, samt zoneterapi, mindfulness, workshops og stress- og forandringsforløb, hjælper jeg dig tilbage på sporet til en hverdag fyldt af overskud og velvære.

Og er du ikke mor, er du selvfølgelig stadig velkommen 😉

Følg med på Facebook og Instagram og tilmeld dig gerne mit nyhedsbrev 😉

Kærlig hilsen
Sazchia Wiggers