Velkommen hos anderledes.nu


Ny Workshop – Oplad din krop og dit sind

En workshop med “Fokus på DIG”

– En dag hvor vi arbejder med konkrete værktøjer som giver dig mere energi og overskud.
– Vi dykker ned i mindfulness og ser hvad det kan gøre for os.
– Vi ser nærmere på hvordan vi forkæler os selv, og bliver selvfølgelig også forkælet på dagen 
– Vi tager hul på livet med mindre stress

Workshoppen afholdes i min hyggelige klinik på Lyngby Hovedgade 76, 1.th, 2800 Kgs. Lyngby.

Dørene åbner kl. 9:30 og vi går i gang kl. 10:00 Sharp!

Jeg sørger for kaffe, the og sunde snacks til hele dagen.
I medbringer selv en madpakke til frokost, eller smutter ned til nogen af de skønne madsteder på Hovedgaden.

Der er kun 8 pladser på denne workshop – og du sikre dig din plads for kun 600kr.

…tilmeld dig her


Mødregruppemassage

Vil du gerne gøre noget godt for dig selv, og have mere overskud til dig og dit barn?Barselsperioden er en forunderlig, men også krævende tid. Graviditeten, fødslen og den forstyrrede søvn tærer på dine fysiske og psykiske ressourcer. Som nybagt mor med en baby i huset er din krop pludselig udsat for mange nye og belastende stillinger og dette giver ofte spændinger i nakke, skuldre og ryg. Derfor er det vigtigt at du plejer og nærer dig selv. Jo bedre du har det, jo bedre trives din baby og den dybe kontakt imellem jer styrkes. “Massage og zoneterapi til mødregrupper” går ud på, at jeg kommer ud til jer og giver jer massage eller zoneterapi på skift – og I hjælper hinanden med at passe børn. Det er en nem og overskuelig måde – hvorpå du som nybagt mor kan opnå velvære og et velfortjent pusterum. …Læs mere


Massage hos anderledes.nu

Når du får massage hos mig er der fokus på velvære. Dine ømme muskler afspændes langsomt og cirkulationen forbedres, mens du afstresses mentalt. Kort sagt en forkælelse af din krop. Min massage er en blidere form for massage med fokus på at det skal være en dejlig oplevelse. Du får en dyb afslapning, som hjælper med at give slip på hverdagens stress. Er du meget spændt f.eks. i skulder og nakke, går jeg selvfølgelig mere i dybden, men fokus vil være på at du får en dyb afslapning, så du også mentalt kan slippe nogen af de ting som evt. giver dig spændinger. …Læs mere